AARHUS: Efter en målrettet indsats i de sidste to år er de kommunale køkkener i Aarhus kommet meget tæt på målet om 60 pct. i 2020. Nogle køkkener er tæt på 90 pct. økologi, oplyser kommunen.
Aarhus Byråd besluttede i februar 2013 sin målsætning om minimum 60 pct. økologisk fødevareforbrug inden 2020 gennem projektet Økoløft. Og vejen til de nuværende 53 pct. er gået med ildsjæle i køkkenerne, gedigen undervisning og vejledning af eksperter samt en fødevareaftale med højt niveau af økologiske varer.
I 2012 vurderede Københavns Madhus, som er kommunens samarbejdspartner i omlægningen, at økologiprocenten var 1 . Den seneste opgørelse over fødevareindkøbet hos kommunens hovedleverandører viser nu, at af alle de fødevarer, der indkøbes her, er de 53 pct. økologiske. Det er ikke kun hos de ca. 230 køkkener, der har deltaget i projekt Økoløft, men på alle de arbejdspladser, der benytter aftalerne.
Dagtilbuddene rammer højest
Højdespringerne er dagtilbuddene, der rammer 88 pct. økologi i gennemsnit, men også plejeboligerne, der er gået fra 1 til 46 pct. økologi.
Med projekt Økoløft satses der også mere på flere råvarer i sæson, mad lavet fra bundens sam, større kulinarisk kvalitet og faglig stolthed hos de køkkenfaglige medarbejdere.
Omlægningen er sket inden for kostbudgettet, så det er ikke blevet dyrere at bruge flere økologiske varer. Det er institutioner, skoler, plejeboliger, caféer og kantiner med egen produktion af mad, der har trukket det første læs økologiske varer, og nu skal klubber, sfo’er, administrationskontorer og alle andre også med.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.